P.t. har sekretariatet for Vores Hjem – Vores Klima ingen sponsorer og fungerer derfor på rent frivillig basis og uden faste kontor- og træffetider. Du er velkommen til at skrive til os på vicevaerten@voreshjemvoresklima.dk eller ringe på tlf. 25 85 29 12.

Vores tovholdere er…

Rasmus S. Larsen: Har opsat Klimabevægelsens kombinerede medlemsnetværk og præsentationsside (www.klimabevaegelsen.dk), redesignet www.voreshjemvoresklima.dk og udarbejdet dens tekster om AB Søpassagens klimaarbejde. Tidligere har han bl.a. indsamlet og videreformidlet erfaringspapirer om energibesparelser i virksomheder og boligforeninger for netværket KLIMAVÆRKET i Odense. Lige nu arbejder han som miljø- og formidlingskonsulent i virksomheden Grønkorn (www.groenkorn.dk).

Morten A. Larsen: Uddannet molekylærbiolog med filosofi som bifag fra RUC i år 2008, og efteruddannet som gymnasielærer. Lige nu arbejder han som konsulent. Igennem mange år har han lavet frivilligt arbejde for forskellige dyreværnsorganisationer og har erfaring med: bestyrelses-/udvalgsarbejde, fundraising og projekt- og kampagneledelse.