Potentialer for lokal & urban bæredygtig udvikling

TAK

Vi vil først og fremmest takke vores informanter, fordi I var så venlige at stille op med vigtig viden, tid og godt humør – til rådighed for vores speciale. Derfor tager vi hatten af for:

Mikkel Georg Schultz og Anna Gulmann fra A/B Søpassagen, René Sommer Lindsay og Pil Boysen fra områdefornyelse Skt. Kjelds kvarter, Øystein Leonardsen og Aske Steffensen fra områdefornyelsen Sundholm, Søren Hvalkof, Ole Boesen, Bruno Jessen og Karen Bæk Andersen fra HF. Kalvebod, Mariann Andersen og Berit Haarh Hansen fra Center for Miljø, Københavns Kommune og Maria Carlsen fra AB gruppen a/s.

Desuden skal rettes en stor tak til alle i studeadministrationen på Rosilde Universitet, der har udvist tålmodig og imødekommenhed, når vi gentagne gange skulle være sikker på at formalia blev overholdt.

En særlig tak skal rettes til familie, kærester, ekskærester og venner med jeres tålmodighed, opbakning og støtte har I bidraget positivt til at specialeprocessen blev en rigtig god oplevelse.

Sidst, men ikke mindst, et kæmpe tak til vores vejleder Jonas Egmose og hans positive sind. På trods af en travl hverdag, havde du altid overskud til at diskutere pointer og gennemlæse vores materiale.

Af hjertet – tak til alle!

RESUMÉ

Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag.

Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan.

Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling.

ABSTRACT

The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level.

The thesis also examines Copenhagen’s ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens’ space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens’ ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development.

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAP 1. INDLEDNING

Den globale klimakrise

Urbane visioner

Lokale initiativer

Problemfelt & problemformulering

Begrebsafklaring

KAP 2. VIDENSKABSTEORI & METODE

Epistemologi og ontologi

Fænomenologi (Morten)

Heideggers fænomenologi

Fortolkende fænomenologi

Hermeneutik (Siri)

Metodisk & kritisk hermeneutik

Den Hermeneutiske cirkel

Interviewdesign (siri)

Kvalitative interviews

Opsummering af videnskabsteori & metode

KAP 3. ARGUMENTATION FOR CASEVALG

Bæredygtig udvikling i lokalområdet (Morten)

Valg af ambitiøse og bæredygtige boligforeninger (Morten)

KK – et planlægningsperspektiv i relation til cases (Siri)

Valg af informanter og empiri i boligforeningerne

Valg af informanter fra – og empiri i Københavns Kommune

Opsummering af casevalg

KAP 4. TEORI

Bæredygtig udvikling (Siri)

Klimaudfordringer på dagsordenen

Forskellige perspektiver under bæredygtig udvikling

Svag bæredygtighed

Stærk bæredygtighed

Opsummering på bæredygtig udvikling

Planlægningstilgange (Morten)

Kommunikativ planlægning/forskellige planlægningstilgange

Hvorfor anvende borgerinddragelse?

Ellings tre Planlægningstilgange

Kommunikativ handlen og livsverden

Uddybning af kommunikativ planlægningsteori

Opsummering på planlægningstilgange

Lokale fællesskaber i den flydende modernitet

Zygmunt Bauman

Nye fællesskaber

Bæredygtighed, ansvar og moral

Bæredygtige fællesskaber

Opsummering på fællesskab

KAP 5. ANALYSE & DISKUSSION

Den bæredygtige fortælling (Siri)

KBH25- grøn vækst gennem teknologisk optimering

La21- asfalt før adfærd

Boligforeningerne- Ideologi & nye grønne handlerum

Boligforeningerne- håndgribelighed & teknologiske grønne løsninger

Branding og co2 kvoter

Bæredygtig udvikling på dagsordenen gennem grøn vækst

Delkonklusion på bæredygtig udvikling

Planlægningsrationaler (Morten)

KBH25- Rationel planlægning

LA21- Den nedprioriteret borgerinddragelse

Planlægningsperspektiver i boligforeningerne HFK og ABS

Delkonlusion på planlægningsrationaler

Lokale fællesskaber gennem bæredygtig udvikling

HFK- det udstødte fællesskab

Fællesskab i forandring

ABS- grønne ildsjæle & urbane fællesskaber

Individualisering og genskabelsen af commons

LA21- Styrkelse af grønne handlemuligheder gennem fælleskabet

KBH25- alliancer og netværk Delkonklusion på fællesskaber

KAP 6. KONKLUSION

Lokal forankring- handlemuligheder gennem fællesskab

Boligforeningernes rationaler & tilgange

KBH25s betydning for lokal udbredelse af bæredygtige initiativer

LA21s betydning for lokal udbredelse af lokale bæredygtige initiativer

Bæredygtig udvikling- livsverden & systemer

KAP 7. PERSPEKTIVERING

Specialekritik: Hvilken viden skabes fra boligforeningerne som best practice?

Refleksion: individets betydning for fællesskabet

Lokal håndgribeliggørelse af usynlige systemer

LITTERATURLISTE

BILAGSOVERSIGT

Bilag A1 – Husserls fænomenologi

Bilag B1 – Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning

Bilag B2 – Projektudvikling

Bilag B3 – Tænketanke Byen

Bilag B4 – Kort redegørelse af KBH 2015 Klimaplanen

Bilag B5 – Agenda 21- grøn hverdag og livskvalitet

Bilag B6 – Haveforeningen Kalvebod

Bilag B7 – Andelsforeningen Søpassagen

Bilag B8 – Interviewguide – Skt. Kelds Kvarter

Bilag B9 – Interviewguide Sundholmskvarter

Bilag B10 – interviewguide HF Kalvebod

Bilag B11 – Interviewguide Søpassagen

Bilag B12 – Center for Miljø, Københavns kommune, Mariann Anderson

Bilag B13 – Interviewguide agenda 21, Center for Miljø, Berit Haahr Hansen

Bilag B14 – Interview i Skt. Kjelds Kvarteret med René Sommer Lindsay og Pil Boysen

Bilag B15 – Interview i Sundholmskvarteret med Øystein Leonardsen og Aske Steffensen

Bilag B16 – Interviews med Søren Hvalkof & Ole Boesen fra Haveforeningen Kalvebod

Bilag B17 – Interview med Mikkel Georg Schultz fra Søpassagen

Bilag B18 – Interview med Mariann Andersen, Center for Miljø

Bilag B19 – Interview med Berit Haarh Hansen, Center for Miljø

Bilag B20 – Podcast interview med tidligere andelsformand i Søpassagen, Martin Krayer von Krauss

 

Kap 1. Indledning

DEN GLOBALE KLIMAKRISE Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i dette århundrede, og i dag oplever verden allerede konsekvenserne af de menneskeskabte forandringer - temperaturen stiger, isen smelter, biodiversiteten forringes og kraftige storme og...

læs mere

Kap 2. Videnskabsteori & metode

Dette kapitel omhandler specialets videnskabsteoretiske tilgang og metode. I specialet anvendes et dobbelt videnskabsteoretisk perspektiv, som vi tager i brug under forskellige perioder i specialeprocessen (Se figur 1). Specialets første udgangspunkt er det...

læs mere

Kap 3. Argumentation for casevalg

I følgende afsnit vil vi forklare udvælgelsen og den (fortolkende) fænomenologiske tilgang til specialets cases for at udfolde, hvordan empiri fra specialets cases er med til at svare på problemformuleringen, og endeligt hvordan caseudvalget harmonerer med vores...

læs mere

Kap 4. Teori

Dette kapitel præsenterer projektets teoretiske rammeforståelse, og er opdelt efter specialets tre grundtemaer, som er bæredygtig udvikling, planlægningstilgange og fælleskab. Det første afsnit undersøger begrebet bæredygtig udvikling og udfolder centrale strømninger,...

læs mere

Kap 5. Analyse & diskussion

Vi har valgt at dele analysen op efter de tre forskellige temaer, som er blevet præsenteret i teoriafsnittet. Hvert analysetema har sit eget forskningsspørgsmål (beskrevet i kap. 1), som søges besvaret gennem de respektive analysetemaer, og samlet set medvirker til at...

læs mere

Kap 6. Konklusion

Igennem specialet har vi undersøgt hvordan KK og boligforeningerne arbejder med bæredygtig udvikling med udgangspunkt i de tre forskellige analysetemaer undersøgt gennem tre forskellige forskningsspørgsmål vedr. bæredygtig udvikling, planlægningsrationaler og...

læs mere

Kap 7. Perspektivering

Vi har igennem specialet undersøgt et bredt felt og kommet frem til flere forskellige pointer, men som den hermeneutiske cirkel foreskriver, har specialet samtidig medført nye refleksioner og spørgsmål. Perspektiveringen er derfor skabt ud fra tre vores mest centrale...

læs mere

Litteraturliste

BØGER Aaggaard Nielsen, Kurt, Elling, Bo, Figueroa, Maria, Jelsøe, Erling, 2010, A new Agenda on Sustainabilty, Ashgate Publishing Group Agger, Anikka, 2007, Kommunikativ planlægningsteori - nye idealer for borgernes rolle i planlægningen. I A. Jensen, J. Andersen, O....

læs mere

Bilag 1-13

BILAGSOVERSIGT Teori, metode og proces A1 - Husserls Fænomenologi B1 - Relationel rumforståelse og globaliserings skalapåvirkning B2 - Projektudvikling B3 - Urbane fællesskaber Redegørelse over cases og Københavns kommune B4 - Kort redegørelse Klimaplanen 2025 B5 -...

læs mere

Bilag 14 – Skt. Kjeld Kvarter

INTERVIEW I SKT. KJELDS KVARTERET MED RENÉ SOMMER LINDSAY OG PIL BOYSEN BILAG 14 SEPTEMBER 2013   Pil er studentermedhjælp i Skt. Kjelds kvarteret og var til stede under interviewet og svarede på få spørgsmål. I: Hvorfor er det vigtigt at sætte stærkt ind på...

læs mere

Bilag 15 – Sundholmskvarteret

INTERVIEW I SUNDHOLMSKVARTERET MED ØYSTEIN LEONARDSEN OG ASKE STEFFENSEN BILAG 15 26 SEPTEMBER 2013   Interviewet starter med en kort præsentation af dem begge: Øystein er projektchef, og er inden over alle forskellige processer. Aske er inviteret med til...

læs mere

Bilag 16 – H/F Kalvebod

INTERVIEW MED SØREN HVALKOF & OLE BOESEN FRA HAVEFORENINGEN KALVEBOD BILAG 16 OKTOBER 2013   I: Der var noget med motivationen for at lave klimaprojekter, som ikke bare kom fra at man var blevet afkoblet fjernvarmesystemet. Jeg kan huske Karen fortalte at hun...

læs mere

Bilag 17 – A/B Søpassagen

INTERVIEW MED MIKKEL GEORG SCHULTZ FRA SØPASSAGEN BILAG 17 OKTOBER 2013   I: Som vi snakkede om i telefonen, motivationen for at flytte herud, men selvfølgelig også motivationen for implementeringen af hele den her CO2-neutrale proces. Som vi altid plejer at...

læs mere

Bilag 18 – Center for Miljø, Mariann Andersen

INTERVIEW MED MARIANN ANDERSEN FRA CENTER FOR MILJØ BILAG 18 NOVEMBER 2014   I: Hvordan skete udvælgelsen af den nye klimakarre? M: Det blev besluttet at man ville vælge en karré (klimakarre, red.) i Skt. Kjelds Kvarter - klimakvarteret, men selv karreen er ikke...

læs mere

Bilag 19 – Center for Miljø, Berit Haahr Hansen

INTERVIEW MED BERIT HAAHR HANSEN, CENTER FOR MILJØ. BILAG 19 OKTOBER 2013   I: Hvordan engagerer I folk i Agenda21 og hvilke barriere I mødt? B: I kender Klimaplanen og Agenada21? I: Ja. B: Har I læst den? Så kunne det være mig der skal interviewe jer. Hvad synes...

læs mere

Bilag 20 – Martin Von Krauss (KlimaNYT)

PODCAST INTERVIEW MED TIDLIGERE ANDELSFORMAND I SØPASSAGEN, MARTIN KRAYER VON KRAUSS BILAG 20 FEBRUAR, 2010 VÆRT: CASPER VESTERENG   Der er indhentet tilladelse fra energihjem til at bruge deres podcast i specialet...

læs mere

Seneste indlæg

350 Klimabevægelsen i Danmark