Herringløse som Energilandsby 2011

Herringløse som Energilandsby 2011

”Herringløse som Energilandsby” – en undersøgelse af mulighederne for lokal energiomstilling af boliger

Tina Gliese Schjerling og Ann-Louise Møhring
Teknologisk Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse
ENSPAC, Roskilde Universitet, Sommeren 2011
Speciale
Vejledere: Bo Elling og Bent Søndergård

Resumé

Danmark står overfor en omstilling af det samlede energisystem væk fra fossile brændsler, og det indebærer at fokus for energispareindsatsen i eksisterende boliger må flyttes fra enkeltstående energibesparelser til en egentlig energiomstilling af boligerne. Det betyder, at boligernes energiforbrug må anskues i et systemteknisk perspektiv i forhold til den samlede ressourceudnyttelse og sammenhæng i energisystemet. Den eksisterende praksis understøtter ikke et sådan systemteknisk perspektiv, og der må derfor ske markante ændringer af den eksisterende praksis blandt områdets professionelle aktører (erhvervsliv, videncentre, uddannelses- og forskningsinstitutioner mv.).

En energiomstilling af boliger kan dog kun finde sted, hvis boligejerne indgår aktivt i processen og dermed tilfører nødvendige ressourcer og viden til omstillingen. Formålet med dette projekt har derfor været at undersøge, hvordan der kan aktiveres og udvikles viden, ressourcer og kompetencer hos boligejerne og de professionelle aktører til en energiomstilling af private boliger i et lokalområde. Problemstillingen undersøges og besvares på baggrund af eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”, hvor vi i samarbejde med Roskilde Kommune og Energiklyngecenter Sjælland har tilrettelagt og faciliteret en borgerinddragelsesproces på i alt tre borgermøder i landsbyen Herringløse.

Erfaringerne og resultaterne herfra viser, at det er hensigtsmæssigt at anskue den indledende fase af en lokal energiomstilling som et procesforløb, der indeholder to forskellige, men alligevel sammenhængende og indbyrdes afhængige spor. Det ene spor vedrører inddragelsen af boligejerne og det andet de professionelle aktører. For at boligejernes viden og ressourcer kan aktiveres, er det helt centralt at der i procesforløbet etableres rum for dem. Inddragelsen af boligejerne skal derfor ske gennem en ikke-målstyret proces, hvor der både er rum til de forhold, der vigtige for dem – uanset om de udspringer af kognitiv-instrumentelle eller etiske og æstetiske fornuftsformer, og til at de indgår som egentlige nedskabere af energiomstillingen i deres lokalområde. For at styrke boligejernes position som aktive medspillere i energiomstillingen af deres boliger er det samtidig vigtig at processen tilrettelægges ud fra et fokus på at skabe kollektive læreprocesser, og at den understøtter udviklingen af nye kompetencer og en lokal organisering af beboerne. Procesforløbet for de professionelle aktører har omvendt en fast struktur og er kontinuerligt orienteret mod målsætningen om en omstilling væk fra fossile brændsler. Det er centralt at der i procesforløbet etableres nogle rammer, hvor de professionelle aktører i samarbejde kan udvikle en fælles systemteknisk forståelse for energiforbruget i boligerne, som kan blive målsættende for deres arbejde, individuelt og i samarbejdsrelationer.

I en lokal energiomstilling af boliger er det facilitators vigtigste opgave at koordinere og sammenkoble de to spor i procesforløbet, således at boligejerne og de professionelle aktører i samarbejde kan nå til enighed om vægtningen af de forskellige behov i den konkrete indsats.

 

Abstract

Denmark is facing a transition away from an energy system based on the use of fossil fuels. This situation entails the need to refocus the efforts to improve energy efficiency in existing private residences from single, separate energy saving efforts to an actual switch to renewable energy in the private home sector. Consequently, energy consumption in the private home sector must be viewed in a system technical perspective in relation to the total utilization of resources and in connection with the entire energy system. Since existing practices do not support this system technical perspective, significant changes are called for in the approaches of local energy professionals (businesses, knowledge centers, educational and research institutions, etc.)

However, a transition to renewable energy in the private home sector will be viable only if homeowners take an active part in the process, contributing requisite resources and knowledge. On this basis, the objective of this project is to investigate the question of how knowledge, resources and competencies can be activated and developed among homeowners as well as energy professionals to make the transition from fossil fuels to renewable energy in the private residences of a local area. Our investigation of this problem complex was conducted on the background of the experimental project ”Herringløse som Energilandsby” (Transition Village Herringløse). In this connection, the authors of this paper, working in tandem with the Municipality of Roskilde and Energiklyngecenter Sjælland (Energy Cluster Center Zealand), organized and facilitated citizen involvement via a total of three community meetings in the village of Herringløse.

The experiences and results gleaned from this project show the usefulness of viewing the preliminary phase of a local energy transition as a process involving two separate, but nevertheless connected and interdependent, tracks, one track relating to the involvement of private homeowners and the other to energy professionals. In order to activate the knowledge and resources of the homeowners it is crucial that they are allocated space in the process. Consequently, the involvement of homeowners should be accomplished through an open-ended process leaving space for issues and concerns important to them – whether these matters spring from cognitive-instrumental or ethical and æsthetic considerations – as well as for taking part in the actual shaping of the energy transition process in their community. Also, in order to strengthen the position of homeowners as active players in the transition process, it is important to shape the process with a special view to creating collective learning processes and to support the development of new competencies and local organization among the community residents. Conversely, for the energy professionals, the process has a fixed structure and is continually aimed at the target of making a transition away from fossil fuels. In the course of the process, it is crucial for a framework to be established, allowing the energy professionals to collaborate on the development of a common system technical understanding of private home energy consumption to be goal-setting for their work, individually as well as collectively. In a local energy transition process targeted at the private home sector, the most important task of the facilitator is to coordinate and link the two procesl tracks, enabling homeowners and energy professionals to reach consensus on how to balance the various needs and requirements in their joint energy efforts.

 

Kapitel 1. Problemfelt

Det danske samfund står over en stor omstilling, der skal gøre os uafhængige af fossile brændsler, og sikre at vi fremover har et klimavenligt energisystem (1) med en høj grad af forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Regeringen har i sin...

læs mere

Kapitel 2. Metode

2.1 Vores tilgang til feltet Problemformuleringen besvares på baggrund af et eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby” som vi har gennemført. De metoder og tilgange, som vi har haft til hensigt at undersøge i eksperimentet, har sit afsæt i en eksplorativ...

læs mere

Kapitel 4. Teoretisk ramme for eksperimentet

Der er, som skitseret i kapitel 1, et stort uudnyttet potentiale for energiomstilling af private boliger. Hovedårsagen til dette findes i den dominerende markedsorienterede tilgang, hvor fokus først og fremmest rettes mod realiseringen af enkeltstående ”lavt hængende...

læs mere

Kapitel 8. Konklusion

I dette projekt har vi undersøgt, hvordan der kan aktiveres og udvikles viden, ressourcer og kompetencer hos boligejerne og de professionelle aktører til en energiomstilling af eksisterende boliger i et lokalområde. Vi har besvaret problemstillingen med udgangspunkt i...

læs mere

Referencer

Artikler: Agger, 2007: Kommunikativ planlægningsteori – nye idealer for borgernes rolle i planlægningen. I Planlægning i teori og praksis – et tværfagligt perspektiv, Anne Jensen, John Andersen, Ole Erik Hansen, Kurt Aagaard Nielsen (red.), Roskilde...

læs mere

Indholdsfortegnelse

 

Kapitel 1. Problemfelt

1.1 Stort potentiale for energibesparelser i private boliger

1.2 En markedsorienteret indsats skal realisere potentialet

1.2.1 Nye samarbejder skal adressere barrierer hos boligejerne

1.3 En energiomstilling kræver en ny tilgang til boliger og boligejere

1.4 Problemformulering

 

Kapitel 2. Metode

2.1 Vores tilgang til feltet

2.1.1 Forundersøgelse

2.1.2 Eksperiment ”Herringløse som Energilandsby”

2.2 Fremgangsmåden i eksperimentet

2.2.1 Tilrettelæggelsen af processen

2.2.2 Processen i Herringløse

2.2.3 Vores rolle i eksperimentet

2.2.4 Etablering af udviklingsgruppe

2.2.5 Model over processen i Herringløse

2.3 Etablering af et teoretisk perspektiv for eksperimentet

2.3.1 Et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger

2.3.2 Boligejerne som en del af en lokale energiomstilling

2.3.3 Lokale energiomstillinger i et deltagerorienteret planlægningsperspektiv

2.4 Projektets afgrænsning

2.4.1 Teoretisk afgrænsning

2.4.2 Metodisk afgrænsning

2.5 Eksperimentets overførbarhed

2.5.1 Husenes sammensætning og beliggenhed

2.5.2 Lokal opbakning

2.6 Supplerende empirisk materiale

2.6.1 Interviews

2.6.2 Spørgeskema

2.7 Begrebsafklaring

2.8 Kapitelgennemgang

 

Kapitel 3. Eksperimentet ”Herringløse som Energilandsby”

3.1 Kriterier for valg af case

3.2 Landsbyprojektets opstart

3.3 Valg af landsbyen Herringløse

3.4 Herringløse – kort fortalt

 

Kapitel 4. Teoretisk ramme for eksperimentet

4.1 Et systemteknisk perspektiv på energiforbruget i boliger

4.1.1 Centrale elementer i et energisystem der er uafhængigt af fossile brændsler

4.1.2. Boligerne som en del af et nyt energisystem

4.1.3 Helhedsvurdering af den enkelte bolig

4.1.4 Et systemteknisk perspektiv kræver udvikling af en ny praksis

4.1.5 Opsamling

4.2 Boligejerne som en del af en lokal energiomstilling

4.2.1 Boligejerne som sociale individer

4.2.2 Boligejernes opfattelse af en lokal energiomstilling

4.2.3 En bolig er et hjem

4.2.4 En lokal funderet energiomstillinger åbner op for nye muligheder

4.2.5 Opsamling

4.3 Lokale energiomstillinger i et deltagerorienteret planlægningsperspektiv

4.3.1 Lokale energiomstillinger i et kommunikativt planlægningsperspektiv

4.4 Delkonklusion

 

Kapitel 5. Aktivering og udvikling af boligejernes viden, ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

5.1. ”Energilandsby” – et kollektivt projekt

5.2 Indledende interesse – en forudsætning for deltagelse

5.2.1 Lokalt fodfæste

5.2.2 Boligejernes motiv for indledende deltagelse

5.2.3 Overvejelser om årsagen til den store indledende interesse

5.3 Motivation — en forudsætning for involvering

5.3.1 Vidde rammer giver rum for boligejernes interesser og ønsker

5.3.2 En ildsjæl tænder op under det lokale engagement

5.3.3 Beboernes interesser og oplevede eller forestillede barrierer

5.4 Etablering af en kollektiv vision for ”Herringløse som Energilandsby”

5.4.1 Rum til alle fornuftsformer aktiverer flere ressourcer

5.4.2 Rum til selv at forme giver mulighed for at tage ejerskab

5.4.3 Visioner og kollektive læreprocesser

5.5 En styrkelse af boligejernes position

5.5.1 Udvikling af kompetencer til lokal energiomstilling

5.6 Opbygning af lokal handlekompetence

5.7 Delkonklusion

 

Kapitel 6. Aktivering og udvikling af de professionelle aktørers viden, ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

6.1 Udgangspunktet er lokalt

6.1.1 Boligejernes motivation, ønsker og behov

6.1.2 Lokalplanens særlige krav til Herringløse

6.1.3 En landsby på vej

6.2 Stævne mellem boligejerne og det systemtekniske perspektiv

6.2.1 Nye krav til de professionelle aktører

6.3 Det lokale erhvervsliv

6.4 Udviklingen af en ny tilgang gennem samarbejde

6.4.1 Hvem skal involveres?

6.4.2 Incitament til at indgå i udviklende samarbejder

6.4.3 Etablering af en ny forståelseshorisont

6.5 Strukturelle begrænsninger for lokale løsninger

6.6 Delkonklusion

 

Kapitel 7. Tilrettelæggelse og facilitering af lokale energiomstillingsprojekter

7.1 Udviklingsforløb i lokale energiomstillingsprojekter

7.1.1 Valg af lokalområde med fokus på social organisering

7.1.2 Facilitators rolle

7.1.3 Rammer for inddragelse af boligejere og professionelle aktører

7.1.4 Et samspil mellem to spor

7.1.5 Hvornår kan facilitator slippe initiativet?

7.2 Kommunens muligheder for at tilrettelægge og facilitere lokale energiomstillingsprojekter

7.2.1 Lokale energiomstillingers relevans for kommunen

7.2.2 Ressourcer og kompetencer til lokal energiomstilling

7.2.3 Samarbejde omkring tilrettelæggelse og facilitering af lokale energiomstillingsprojekter

 

Kapitel 8. Konklusion

 

Referencer

Tak!

Uden den store opbakning, hjælp og inspiration vi har fået gennem hele forløbet kunne initiativet ”Herringløse som Energilandsby” slet ikke have ladet sig gøre.

Først og fremmest vil vi derfor gerne sige en stor tak til beboerne i Herringløse, som med deres engagement og gåpåmod har overgået vores vildeste forventninger!

 

Herudover vi vil gerne sige en særlig tak til:

Herringløsebeboerne:

Anders Gøricke

Christian og Ulla Sørensen

Anne Grethe

Ulla Beck

 

Roskilde Kommune:

Thomas Niebuhr, Klima & Bæredygtighed

Trine Keinicke Sørensen, Klima & Bæredygtighed

Sia Boesen, Klima & Bæredygtighed

Peter Krarup, Varmeplanlægning

Lisbeth, Plan & udvikling

Lars, Plan & udvikling

 

Energiklyngecenter Sjælland:

Sara Edske Møller

Anne Holl Hansen

 

Vores vejledere:

Bo Elling

Bent Søndergård

 

Samt til

Flemming Jørgensen

Dorte Arnsfelt Bæk

Stig Hirsbak

Jonas Egemose Mortensen

Søren Vadstrup

 

Seneste indlæg

350 Klimabevægelsen i Danmark