Opsummering af Evalueringsrapport til People’s Climate Action/Udenrigsministeriet den 31. juni 2010. Rasmus S. Larsen, 2. oktober 2014.

Præsentation af netværket fra 2010.

Netværket Vores Hjem – Vores Klima (VHVK) blev sat i gang i 2009 med projektet ”Boligforeninger ruster sig til klimakampen”, som senere blot blev til ”Vores Hjem – Vores Klima”. Dette projekt varede knapt et år, fra den 15. juli 2009 til 31. maj 2010. Formålet var at etablere netværket, få en række boligforeninger i København til at deltage og sætte dem i gang med praktisk energi- og klimaarbejde. Det langsigtede mål var at skabe et selvkørende netværk, som var stærkt nok til at brede sig til andre dele af landet og få stadig flere nye boligforeninger til at følge det gode eksempel fra de første deltagende foreninger i København.

Bag netværket stod en styregruppe af frivillige fra Klimabevægelsen i Danmark i samarbejde med københavnske boligforeninger. Ved siden af styregruppen havde VHVK forskellige studentermedhjælpere på deltid i perioden 1. oktober 2009 til 30. april 2010.

Medlemskab af VHVK kostede et indmeldelsesgebyr på 2000 kr. og et årligt medlemskontingent på 50 øre pr. m2 i de deltagende boligforeninger.

Projektet fik desuden økonomisk støtte fra People’s Climate Action – en paraplyorganisation for NGO’er, hvis formål var at fremme klimaaktiviteter nedefra i anledning af klimatopmødet i 2009. Derudover bidrog det københavnske netværk Grønne Erhverv/Klima+, Energitjenesten og Miljøpunkt Indre By – Christianshavn med konsulenttimer, energitjek, kontorudlån og andet.

Deltagerne i Vores Hjem – Vores Klima

Informationsmøde den 11. oktober 2009

I midten af 2009 fik styregruppen udarbejdet informationsmateriale om netværket. Det blev sendt til ca. 40 boligforeninger i løbet af efteråret og det første halvår af 2010. Styregruppen fulgte op med opringninger til ca. 15 mulige interesserede. Den lavede også et “rejsehold”, som tog rundt og besøgte de deltagende boligforeningers bestyrelser og evt. miljøudvalg.

Den oprindelige ambition var at etablere et netværk med 15 nye eller eksisterende miljøudvalg i 15 boligforeninger, som tilsammen skulle have ca. 525 lejligheder. I løbet af projektperioden nåede VHVK at hverve 3 deltagende boligforeninger med tilsammen 455 lejligheder, fordelt på 430 i A/B Jæger, 12 i A/B Rosengården og 13 i A/B Blå. Dvs. projektet kom tæt på at opnå det ønskede antal lejligheder, men med væsentlig mindre spredning på forskellige foreninger end planlagt.

Hvis man regner A/B Søpassagen med, havde VHVK dog 4 medlemmer med hele 544 lejligheder. Imidlertid var Søpassagen allerede godt i gang med at planlægge ambitiøse energirenoveringer, da det nye netværk blev etableret. Søpassagen var derfor knyttet til VHVK som ”guldmedlem”, hvis formål var at være sparringspartner for styregruppen og give inspiration til nye medlemmer. Således blev Søpassagens meget gennemarbejdede miljøhandlingsplan formidlet til de øvrige boligforeninger.

Flere af de engagerede i boligforeningerne valgte i øvrigt at blive en del af VHVK’s styregruppe.

Energitjek og klimaplaner

Kenneth Stahl fra EKJ foretager energitjek af fællesarealerne i A/B Blå

Som led i projektet fik de deltagende boligforeninger tilbudt et energitjek af deres fællesarealer. EKJ Rådgivende Ingeniører indledte med at gennemgå A/B Blå og A/B Rosengården og fortsatte med A/B Jæger i sommeren 2010. Rosengården blev også undersøgt med et infrarødt kamera. Boligforeningerne havde i forvejen deres lovpligtige EMO-energimærkningsrapporter, og sammen med EKJ’s nye konsulentrapporter kom de til at danne grundlag for foreningernes klimahandlingsplaner.

Miljøhandlingsplanen fremlægges på A/B Blås generalforsamling. Forslaget blev vedtaget efterfølgende.

Klimahandlingsplanen for A/B Blå blev vedtaget på foreningens generalforsamling den 15. juni 2010. Dens mål var at nedbringe CO2-udledningen med ca. 30 % over en periode på to år. Midlerne var både større projekter som efterisolering og udskiftning af varmtvands- og varmerør, og små tiltag som montering af tætningslister på alle døre og en timer på et udsugningsanlæg i kælderen. En udskiftning af gamle højskylstoiletter havde også høj prioritet.

Oprindeligt havde VHVK en ambition om selv at tilbyde energitjek til alle de deltagende lejligheder. Men da Københavns Kommune i forvejen tilbød borgerne at få et gratis energitjek, valgte styregruppen i stedet at gøre beboerne opmærksom på dette tilbud i stedet. Det er uvist, hvor mange af dem, der tog imod tilbuddet.

Møder mellem boligforeningerne

Home party i A/B Blå

I projektperioden afholdt VHVK tre dialogmøder mellem boligforeningerne:

  1. oktober 2009: Et infomøde for interesserede. Repræsentanter for 8 boligforeninger deltog i dette møde.
  2. marts 2010: Et debatmøde i A/B Blå om handel med CO2-kvoter. A/B Rosengården var inviteret, men beboerne var desværre forhindret i at komme.
  3. marts 2010: En evaluerings- og visionsdag hos Miljøpunkt Vesterbro. Repræsentanter fra alle 4 medlemsforeninger i VHVK deltog, inkl. A/B Søpassagen.

Debatmødet om CO2-kvoter førte til, at A/B Blås miljøudvalg skrev et åbent brev til DONG og Københavns Energi. Formålet var at invitere dem til en dialog om at købe og destruere et antal CO2-kvoter, som svarede til de CO2-besparelser, foreningen ville opnå som følge af sin miljøhandlingsplan. I sidste ende var DONG dog ikke interesseret i et sådant opkøb, så projektet blev skrinlagt.

VHVK afholdt også en række home parties for beboerne i de enkelte foreninger. Her fik beboerne mulighed for at drøfte, hvordan de selv kunne gøre en forskel i dagligdagen og med simple virkemidler mindske CO2-udledningen. Sammenhængen mellem de lokale initiativer og de globale klimaproblemer blev trukket op og debatteret. Beboerne tog godt imod disse arrangementer.

Til gengæld var der kun begrænset interesse for aktiviteter på tværs af foreningerne. VHVK fandt ud af, at aktiviteter giver bedst mening, hvis de afholdes for lokale beboere samt beboere fra naboejendomme.

Formidling

Stand ved Klimaforum09

Ved flere lejligheder gjorde styregruppen reklame for netværket og dets resultater udadtil. Således deltog VHVK med en stand ved Klimaforum09 i DGI-byen den 7.-18. december 2009. Deltagerne fremviste informationsmateriale om netværket, fotos fra boligforeningernes møder og aktiviteter samt eksempler på udstyr og materialer til energirenovering.

Den 1. maj 2010 deltog VHVK i Nørrebro festival med en bemandet udstilling. Ved samme lejlighed blev netværkets kendte 1 x 5 meters banner sat op på A/B Blås facade. Knapt en måned senere – den 29. maj – deltog VHVK med banner og informationspjecer på Farmers Market, ligeledes på Nørrebro.

Konklusioner

Det var sværere og mere tidskrævende end først antaget at få nye foreninger til at slutte sig til netværket. Hvis miljøarbejde skal have den nødvendige opbakning og forankring blandt beboerne, kræver det, at de selv overvejer og drøfter emnet nøje og når frem til, at det vil være en god ide. En sådan proces må tage den tid, den tager, og kræver en vedholdende indsats fra ildsjæle i boligforeningerne. Og selvom der er engagerede beboere i en forening, møder den alligevel en række udfordringer. De vigtigste er tid, økonomi og organisation.

Tid: De fleste boligforeningers bestyrelser drives af frivillige, der har arbejde, familie og andre fritidsinteresser, og derfor kun kan lægge et begrænset antal timer i bestyrelses- og miljøarbejde.

Økonomi: Mange foreninger afslog at blive medlem af VHVK, fordi de ikke havde nogen penge til at gennemføre større forbedringer.

Organisation: De fleste boligforeninger bruger lang tid på at træffe beslutninger. Større beslutninger skal som regel træffes på en årlig generalforsamling og bestyrelserne har normalt travlt med en række løbende opgaver året rundt. Hvis en boligforening skal i gang med miljøarbejde og ikke tidligere har beskæftiget sig med dette, er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og være bevidst om, at der godt kan gå flere år fra ideen opstår og til den bliver ført ud i livet.

På samme måde er et omfattende forarbejde vigtigt for at skabe adfærdsændringer hos beboerne, også i de tilfælde, hvor de i forvejen er bevidste om klimaproblemer og deres egen mulighed for at gøre noget ved dem. Men det er klart muligt at skabe både adfærdsændringer og en positiv holdning til miljøprojekter i boligforeninger. Hemmeligheden er en kombination af en målrettet indsats, tålmodighed og vilje til at møde beboerne, hvor de selv er.

Udstilling på Blågårdsplads